Web-design

En håndkoders beretning 1995-2026

Jeg har lavet hjemmesider siden 1995-96, hvor det endnu var ret nemt at skrive HTML koder og få vist noget tekst og et billede på en webside. Min facination af at kunne kontrollere og styre hvad der blev vist på skærmen var umiddelbar. Jeg tænker at enhver der har prøvet det - kan genkende følelsen. Min webside dengang blev omtalt hos Teledanmark / Opasia i 1998.

I slutningen af 90'erne underviste jeg i HTML m.v. på Niels Brock (Kultorvet i Kbh.) og jeg begyndte samtidigt af lære ASP Classic med databaseintegration på web. Jeg lavede en webshop omkring 2002, som solgte H.C. Andersen merchandise til hele verden - uden at det dog blev en indbringende 'shop'. Det var for tidligt i forhold til nethandel generelt - og ikke mindst det kinesiske marked.

Min færdigheder blev mest udfoldet i forbindelse med udlejning af Ødegården Boafall i Sverige og rekruttering af nye elever til Frederiksberg Hf -kursus via skolens webside i årene ca. 2010-18.

I 10'erne blev webdesign en stadig kamp om Google ranking - at placere sig på på den første side med søgeresultater. Midlet hertil var SEO (Search Engine Optimization) - se Certifikat og SEO score for mine sider.

Jeg har i alle årene håndkodet siderne i Notepad (!) og er formentlig den sidste i verden der gør det ;-) Mange bruger i dag Wordpress og Bootstrap med det resultat, at alle websider ser ens ud... hvis denne side alligevel ligner de andre, er det måske blot fordi, at jeg også prøver at følge de design og layout trends, som der er i tiden....så godt jeg nu kan ;-)

Mine designs for Fhf fra 2003-2018


Se billederne fra mit arbejdsliv på photoalbum

Fra håndkoder til profesionel koder :-)

Da Frederiksberg Hf's webside blev overdraget til et professionelt firma i 2018, blev siden programmet med Bootstrap, og SEO-scoren faldt dramatisk fra en performance score på 90 , til kun 66%. Ja - håndarbejde slår maskinsystemer ;-)

På forkant ...og så bagud

I slut 90'erne var jeg på højde med de mest almindelige webteknikker. Jeg husker at jeg brugte 3-4 dage på at lave en 15-20 sek flash video - (se box), ellers var det bare layout med brug at stadig mere komplicerede tabeller. Der var ingen smartphones, så man skulle alene kode til skærmvisning.

ASP- databaser og CSS

Omkring år 2000 begyndte jeg at lære ASP Classic og database integration... det blev en ligeså stor facination som HTML. I starten af 0'erne var CSS (Cascading Style Sheets) blevet den nye måde at lave layout og design på websiderne.

Jeg kan huske 'browser-krigen', hvor man skulle lave specifikke layout regler for forskellige browsere. Netscape Navigator var førende i 1990'erne , men allerrede i starten af 0'erne dækkede Microsofts Internet Explorer mere end 90% af markedet.

SmartPhones og Responsive design

I takt med at smartphones vandt frem i årene 2008-10, skulle hjemmesider pludselig vises på en meget lille skærm. Nu kom konceptet om responsive design, hvor man skulle lave forskellige layout regler for forskellige skærmstørrelser. Tidens webguru var Ethan Marcotte, som beskrev principperne for "Responsive Web Design" med nye begreber som Media Queries.

Flex- og grid layout

I dag er webdesign en blanding af HTML, CSS og Javascript. Jeg brugte Noteblok i Windows til at skrive koder helt frem til ca 2024, og har siden brugt Visual Studio Code som editor.

Omkring 2014-15 blev flex-box modellen udbredt, og det blev nu muligt at løse det evindelige problem med centrering af tekst og andre elementer på websiden. I 2017 kom så grid-systemet til to-dimentionelt layout - som jeg siden har anvendt på alle mine websites.

Titusinder af timer ..og nu AI

Lige så kreativt og tilfredsstillende som jeg har oplevet webprogrammering, ligeså tidskrævende har det været. Jeg kan endda blive lidt urolig, når jeg tænker på de tusindvis af timer, jeg har brugt bag skærmen, og hvordan de mindste pixel afvigelser i et design kunne kræve timers detektiv arbejde i koderne! .

I de sidste godt ti år har YouTube været stedet hvor jeg søgte at lære de forskellige nye teknikker og holde mig opdateret med de nyeste trends.

Siden efteråret 2025 har jeg proppet YouTube tutorials og bruger alene AI (Gemini Gems) til at løse kode udfordringer m.v. Det er på den ene side utroligt facinerende hvilke komplekse opgaver, som man før ville bruge dage på at løse, som AI i bedste fald løser på 5 sekunder. På den anden side er AI også med til konstant at øge egne forventninger til hvad der skal laves... resultat er pt at jeg ikke bruger mindre tid bag skærmen, men jo reelt for programmeret meget, meget mere end end jeg før havde mulighed for.

Og ja - Ai laver også fejl - og skal konstant korrekses eller påmindes om prioriteter m.v. Det er en ny måde at arbejde på, som jeg umiddelbart finder har langt flere fordele end ulemper.

Forårsrengøring 2026...

Mine websites er blevet mere og mere komplekse, og jeg har derfor brugt vinteren 2025-26 på at rydde op i koderne, fjerne gamle scripts og generelt gøre sidernes programmering mere ensartede og dermed overskuelige.

Som eksempel kan jeg nævne, at det stylesheet som styrer layoutet af dette website (www.leholt.dk) for en måned siden fyldte over 2.500 linjers kode og var blevet fuldstændig uoverskueligt. Jeg har nu reduceret det til ca. 1.500 linjer, og det er blevet mere overskueligt og lettere at vedligeholde.

Samtidgt er denne side 'effektivitet'-score steget fra ca. 84 til henholdsvis 93 på mobil og 99 for desktopcomputer og SEO-score er 100% for begge! Tilsammenligning ligger min gamle arbejdsplads (Frederiksberg HF ) fortsat kun på en effektivitet på 57 ;-)

Kampen med Google ...AI og img metadata

Håndarbejde...

En ting har været arbejdet med koder og layout af websiden - noget andet er det arbejde jeg laver for at please Google - og dermed få flere potentielle besøgende til min webside - www.china.leholt.dk og dermed også til www.kina-historie.dk.

Det kræver at billederne navngives på en måde der fortæler google hvad billedet viser - altså i stedet for "Chengdu-sept-2010.jpg", så skal billedet måske hedde: "chengdu-wenshu-monastery-cultural-street-gate-2010.jpg".

Med de første par tusind billeder lavde jeg selv nye filnavne og tilføjede metadata i form af titel, beskrivelse , kommentarer og copyright oplysninger. Umiddelbart er det kun Google der se og læser disse metadata - men det skal som sgat tjene et 'højere ' formål :-)

Min arbejdsproces er vist i videoen herunder:

Med AI assistance ...

Først halvvejs i processen begyndte jeg at bruge min Gemini AI til navngivning og skrivning af metadata. Endvidere har jeg mnge billeder hvor jeg er i tvivl og gadenavn , navn på en karakteristisk bygning olign. Her kan jeg uploade img og på et sek. fortæller AI navnet på lokalitet / bygninger m.v.

Der er ingen tvivl om at resultatet af mit møjsommelige arbejde , forbedres betydeligt med AI assistance - men som nævnt før - så gør AI assistancen ikke arbejdstiden kortere - tværtimod - idet mulighederne for hvad man kan lave øges igen og igen ...og i virkeligheden bruger jeg nu mere tid på dette arbejde, end jeg ellers ville have gjort :-(
Afslutningsvi lavede AI et script som generede et sitemap for images, som fortæller Google den eksakte URL + titel for alle 6.400 billeder. Sitemappet fylder ca 25.000 linjers kode

Min arbejdsproces med AI er vist i videoen herunder:

Flash - my one and only

Mit første og eneste forsøg med Flash animation .. ! Jeg lavede det tilbage i 1997-98. Sjovt - men tidskrævende ..for mindre en ét min. animation :-) FLASH ANIMATION


Mine andre websites:

Kina

China.leholt.dk

Oplev rejsebeskrivelser, billeder og historier fra mine mange rejser til Kina.

Besøg siden →
Grækenland

Greece.leholt.dk

Tag med til de græske øer. Personlige rejseblogs og fotogallerier fra Grækenland.

Besøg siden →
Kina foredrag og historie

Kina-historie.dk

Kina foredrag tilbydes , se også artikler om afgrænsede emner i forhold til Kina

Besøg siden →
Geografi noter

Geografi-noter.dk

Mit undervisningsmateriale til geografi i årene ca 2015-25. Her kan du f.eks. læse om globalopvarmning og klimapolitik

Besøg siden →