Style Sheets

Sidst opdateret
26. februar 2005

Hvad er det ?

Cascading Style Sheets (CSS)

Cascading Style Sheets (CSS) anvendes til at sikre at du får et absolut ensartet layout  af alle siderne på dit web-site. I et Style Sheet kan du definerer værdierne for dine html-koder for f.eks skrifttype, - farve og størrelse. Men alle HTML-koder på dit website kan defineres i et Style Sheet.

Ideen er at adskille indhold og layout på websiderne, således at selve websiden kun indeholder tekst og grafik og de helt elementære html-koder som skal til for at vise indholdet. Mens layout mht typografi, farver etc defineres for sig i stylesheetet. 
 
Der findes tre forskellige slags Style Sheet.

Tre typer
  1. Global Style Sheet som definerer html-værdierne for en enkelt web-side. Et Global Style Sheet indsættes i html-dokumentets <HEAD> sektor.
     
  2. Inline Style Sheets (Interne)  Skrives i det enkelte HTML-dokument når der ønskes en særlig værdi for et enkelt HTML-tag. Anvendes når man ønsker at fravige de definitioner som er givet i et global - eller Linked StyleSheet.
     
  3. Linked Style Sheets (Eksterne) - her defineres html-værdierne i en seperat fil, som der så henvises til på de enkelte web-sider. Hermed kan man altså styre layout af utallige web-sider , blot ved at ændre definitionerne ét sted.
Alle tre metoder skal kort præsenteres på de følgende sider.
Jeg lover dig - om 10 min - vil du føle at du har fået en mindre åbenbaring..!
© Otto leholt

Til top af siden